'Tæt på Tove Ditlevsen.' - Musikalsk foredrag om Tove Ditlevsen v. Jens Andersen og Kristian La Cour.
- Tid
- 19:00 - 21:30
- Pris
- Billet: 75 DKKFor medlemmer af Grundtvigsk Foredragsforening: Fri entré
- Sted
- Kirkehuset
- I samarbejde med
- Grundtvigsk Foredragsforening
- Adresse
-
Kirkegade 1
6870 Ølgod
Danmark
Foredrag og fællessang med Jens Andersen og Kristian La Cour
Når ordene ikke rækker, rækker vi ud mod musikken, hvor pianist Kristian la Cour sidder klar med to buketter af Tove Ditlevsen sange fra en særproduceret Tove Ditlevsen-sangbog. Sangbogen udleveres på aftenen, og kan tage med hjem, når aftenen er omme.
Med udgangspunkt i sin nye, anmelderroste biografi tegner Jens Andersen et hudflettende ærligt portræt, der viser Ditlevsen som hun faktisk var, og ikke som skiftende tider har ønsket at se og forstå hende.
I 2019-20 trak Andersen & la Cour fulde huse over det ganske land med deres foredrag og fællessang om Kim Larsen. Nu har du muligheden for at være med, når de gentager succesen med Tove Ditlevsen.
Tove Ditlevsen
Ingen anden dansk digter har brugt ordet "hjerte" så ofte som Tove Ditlevsen.
Efter flere forsøg lykkedes det hende endelig at tage sit eget liv i 1976 efter at have haft sin egen nekrolog liggende klar i fem år.
Gennem 1940´rne, 50´erne og 60´erne skrev hun om kærlighed og ægteskab i enten romaner, noveller, erindringsbøger eller lyrik. Og mens hendes eget kvindeliv langsomt smuldrede i fire dødsdømte ægteskaber og lange ophold på psykiatriske hospitaler, skrev hun mere og mere flittigt på sit forfatterskab på den lukkede afdeling, og bestyrede samtidig sin læserbrevkasse i Familie Journalen med antifeministiske budskaber som: "Vi må ynke vore døtre at de børn af unormale mødre".