Mest for dagtilbud
Biblioteket for dagtilbud
Skal I på tur og vil I gerne på besøg på biblioteket, eller måske vil I gerne have besøg af os? Måske vil I gerne gøre en flok børn til ægte bogvogtere? Eller har I brug for hjælp til at få pakket en kasse fyldt med gode bøger?
Biblioteket er fyldt med særlige tilbud, som er målrettet til dagtilbud.
Her finder du inspiration til jeres besøg på biblioteket og information om vores tilbud og hvordan I gør brug af dem.

Børnene har en helt særlig status på Varde Bibliotek – vi tror nemlig på, at gode historier, kultur og kreativitet er vigtige elementer i børnenes udvikling og understøtter deres læring.
Derfor har vi skræddersyet en række tilbud til kommunens dagtilbud og institutioner. Tilbuddene er fokuseret på at understøtte børnenes sprog- og læsetræning, faglige og sociale udvikling, samt at give mulighed for en anderledes ude-af-huset oplevelse i børnenes hverdag.
Klik ind på det tilbud, der passer dig. Du kan se på det enkelte tilbud, hvor det foregår, hvordan du melder ”dine” børn til, og hvilke læringsmål de retter sig mod.
Vidste du …
At institutioner kan få et særligt lånerkort, der gør, at de ikke skal betale gebyrer ved for sen aflevering? I skal dog stadig betale erstatning, hvis et materiale bliver væk eller går i stykker.