Anbefalinger for børn

Sommerbogen 2024 – en læseudfordring

I år kan alle børn og unge mellem 6 og 15 år deltage i Sommerbogen på Varde Bibliotek og vores biblioteker i Agerbæk, Nr. Nebel, Oksbøl og Ølgod.

Af Kristoffer

Tags

Litteratur
Sommerbogen plakat to børn med sommerfugle og teksten Sommerbogen

Fokus på læsning i sommerferien er noget, der fylder på alle biblioteker og skoler rundt i landet. Sommerbogen har netop til formål at stimulere børns læselyst i deres sommerferie. Det er De danske børnebiblioteker, der står bag den landsdækkende læselystkampagne Sommerbogen, som i år kører fra den 14. juni til den 24. august.

Sådan gør I for at være med i Sommerbogen

  • Hent et udfordringsark på biblioteket i løbet af sommeren (eller print det selv på: www.laesesporet.dk/sommerbogen). I kan få udleveret udfordringsark på alle vores biblioteker. I kan hente udfordringsark fra d. 14. juni og i løbet af sommerferien. Udfordringsarket findes også på engelsk. 
  • De første 50, der henter et udfordringsark på et af vores biblioteker i den bemandede åbningstid får et startkit til læsningen med udfordringsark, Sommerbogen-badge og -bogmærke og en kølig overraskelse, der kan give et kryds på udfordringsarket.

    Alle startkits er nu udleveret i Varde. Der er stadig få tilbage i vores filialer.

  • Læs eller lyt til mindst 3 bøger – og spørg på biblioteket, hvis du har brug for hjælp til at finde din næste bog. 
  • Gennemfør mindst 10 af de 30 af læseudfordringer. Du må gerne kombinere dem på tværs. Hvis du for eksempel har en solhat på og læser en tegneserie, mens du hører musik – så har du allerede klaret tre opgaver! 
  • Udfyld udfordringsarket med anmeldelser af dine tre bøger og de løste læseudfordringer. 
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på biblioteket senest d. 24. august. I kan selvfølgelig aflevere udfordringsarket på alle vores biblioteker, men vær opmærksom på at komme i vores bemandede åbningstid.   
  • Alle der afleverer et udfyldt udfordringsark, får en bogpræmie*, så længe lager haves. 
  • Alle der afleverer et udfyldt udfordringsark er med i lodtrækningen om de 3 nationale hovedpræmier.

*Dit barn må selvfølgelig læse så mange bøger, det har lyst til, men Varde Bibliotek giver kun én bogpræmie pr. barn.

God læselyst!