Sommerbogen 2025 – en læseudfordring

Alle børn og unge mellem 6 og 15 år kan deltage i Sommerbogen på Varde Bibliotek og vores biblioteker i Agerbæk, Nr. Nebel og Oksbøl.

Af Jakob

Varde Bibliotek er endnu en gang med i Danmarks største læsekampagne, der arbejder hen imod den fornemme opgave at tilbyde børn en masse spændende litteratur i sommerferien. Det er De danske børnebiblioteker, der står bag den landsdækkende læselystkampagne Sommerbogen, som i år kører fra den 13. juni og frem til den 16. august.

 

Sådan gør I for at deltage i Sommerbogen

  • Hent et udfordringsark på biblioteket i løbet af sommeren.
    I kan få udleveret udfordringsark på alle vores biblioteker. I kan hente udfordringsark fra fredag d. 13. juni og i løbet af sommerferien. Udfordringsarket findes også på engelsk.
  • De første 50, der henter et udfordringsark på et af vores biblioteker i den bemandede åbningstid får et startkit med et udfordringsark, et badge, et bogmærke og en is, der kan bruges i forbindelse med udfordringsarket.
  • Læs eller lyt til mindst 3 bøger – spørg på biblioteket, hvis du har brug for hjælp til at finde din næste bog.
  • Gennemfør mindst 10 af de 30 af læseudfordringer. Du må gerne kombinere dem på tværs. Hvis du for eksempel læser en bog, men du hører musik og danser – så kan du allerede sætte kryds ved to opgaver!
  • Udfyld udfordringsarket med anmeldelser af dine tre bøger og de løste læseudfordringer.
  • Aflever det udfyldte udfordringsark på biblioteket senest lørdag d. 16. august. I kan selvfølgelig aflevere udfordringsarket på alle vores biblioteker, men vær opmærksom på at komme i vores bemandede åbningstid.
  • Alle der afleverer et udfyldt udfordringsark, får en bogpræmie*, så længe lager haves. 
  • Alle der afleverer et udfyldt udfordringsark er med i lodtrækningen om de 3 nationale hovedpræmier.

*Dit barn må selvfølgelig læse så mange bøger, det har lyst til, men Varde Bibliotek giver kun én bogpræmie pr. barn.

God læselyst og sommer!